Drenge med godt boldøje

Foto: Mogens Warrer

Offentliggjort Sidst opdateret

Klokken lidt i to torsdag eftermiddag måtte brandvæsnet rykke til Blæsenborgsskolens fritidsordning. På trods af, at det er vinterferie, så var der gået en automatisk brandalarm, og det får straks det lokale beredskab på stikkerne.

Da udrykningskøretøjerne nåede frem til skolens sfo, mødte de to slukørede smådrenge, der havde spillet bold. I kampens hede havde de ramt en af de små brandmeldere på murene, Brandfolkene tog dog den forgæves kørsel med et smil, og drengene fik en ekstra oplevelse i vinterferien.