Drenge overfaldt drenge

Onsdag aften kort før klokken halv syv blev tre drenge på 14, 15 og 15 år overfaldet af tre andre drenge på Skovboulevarden i Nykøbing.
De tre unge overfaldsmænd slog i følge politiets døgnrapport drengene med knytnæver og truede med knojern og en knivlignende genstand til at udlevere en iPhone.

Politiet blev hurtigt tilkaldt, og ud fra gode vidneudsagn kunne en politipatrulje mindre end en time efter overfaldet anholde tre drenge – alle 14 år og fra København, som svarede til signalementet. De blev afhørt, og deres forældre, værger og de sociale myndigheder blev kontaktet. 

Foto: Anders Knudsen

Der blev både brugt knojern og kniv, da tre 14-årige drenge onsdag overfaldt nogle jævnaldrende.

Offentliggjort Sidst opdateret