Politiet har i nat stoppet nogle usædvanligt unge biltyve i Nykøbing.
Omkring klokken fire i nat blev politiet kaldt ud til parkeringspladsen ved Kvickly, hvor en anmelder havde tilbageholdt to små drenge på seks og syv år.
Anmelderen havde stoppet de to i en bil, som det viste sig, at de havde stjålet fra en døgninstitution i Nykøbing, hvor de er anbragt, oplyser vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland Falsters Politi tirsdag morgen til folketidende.dk.
Drengene nåede ifølge vagtchefen at køre en tur på 3-4 kilometer, inden de blev stoppet.
Ifølge Ritzau var de to drenge i nattens mulm og mørke kravlet ind ad et vindue til institutionens kontor og havde stjålet nøglerne til bilen, som tilhører institutionen.
Politiet har ikke klarlagt præcis, hvordan drengene har kørt bilen, der beskrives som en lille Toyota. Men vagtchefen oplyser til folketidende.dk, at drengene forsikrede de tilkaldte betjente om, at de i hvert fald ikke havde kørt over for rødt lys på deres tur...
De to drenge er tilbage på deres døgninstitution. Ud over at de formentligt får en løftet pegefinger, får sagen ikke noget efterspil, da drengene er et pænt stykke under den kriminelle lavalder, oplyser Ritzau.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker