Drenge skød med softgun fra knallert

To 16-årige drenge fra Odense sigtes for vold mod to ældre mennesker, som de beskød med en softgun, der skyder med små hårde gummikugler.

Og det kan blive en alvorlig sag for dem. De har nemlig begge tidligere betingede voldsdomme, fortæller vagtchef Jesper Pedersen, Fyns Politi i Odense.

Skyderierne foregik i det vestlige Odense. Den første episode fandt sted på Sanderumvej og gik ud over en 74-årig mand. Han blev beskudt fra en knallert, som de to drenge kørte rundt på. I det andet tilfælde var det en 71-årig kvinde, der blev beskudt på den nærliggende Kristiansdal Allé. Våbnet var i begge tilfælde en gasdrevet softgun.

Drengene har erkendt skyderiet og er løsladt igen.

/ritzau/

To 16-årige drenge er sigtet for vold, efter at skød efter to ældre mennesker med en softgun. De er begge tidligere dømt.

Offentliggjort Sidst opdateret