Drenge truede med kniv
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
To gange mandag truede drenge andre drenge med kniv.
En 16-årig dreng fra Vesterborg oplevede mandag at blive truet på livet af en 14-årig dreng, som han godt kendte.
Den 16-årige blev passet op i Nygade i Nakskov klokken 12.30 og beordret ind i en baggård, hvilket den 16-årige vægrede sig ved.
Den 14-årige fremviste herefter en hobbykniv, han havde under jakken. Men det lykkedes den 16-årige at komme væk og herefter anmelde forholdet til politiet.
To timer senere blev den 14-årige anholdt af politiet og overgivet til de sociale myndigheder. Han er godt kendt af politiet i forvejen, selv om han stadig er under den kriminelle lavalder.
Der skete også et groft tilfælde af trusler på livet med en kniv ved Nakskov Idrætscenter i går aftes klokken kort før klokken 19. En 14-årig dreng fra Dannemare blev passet op af en 15-årig dreng fra Nakskov, som viftede med en kniv og udtalte:
- Vend dig om - ellers lever du ikke til i morgen.
Politiet kender identiteten på den 15-årige, som man før har været i kontakt med, men der er ikke sket nogen anholdelse i sagen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned