Drengestreger: Omfattende hærværk og tyverier
Blandt andet i Nysted Bådelaug har der været begået både indbrud og hærværk. Arkivfoto. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Tyveri af syv cykler, en del hærværk og indbrud er endt i kategorien ”drengestreger”.
I løbet af weekenden har der været flere tilfælde af hærværk og indbrud i Nysted.
Natten mellem søndag og mandag har der været indbrud i brydeklubbens lokaler i den gamle skole bag det gamle. En dør er blevet sparket ind, og der er taget tre kasser øl.
Samme nat har der været indbrud i Adelgade 61. Stedet er adresse for hjemmeplejen i Guldborgsund Kommune. For at komme ind har ukendte personer smadret en rude i en kælderdør, og der er taget syv cykler.
Desuden er et vindue blevet smadret i boldklubben B. 1990’s klubhus ved Skansen. Her har der dog ikke været nogen inde.
Endelig har der været indbrud i Nysted Bådelaug ved havnen. Også her er der knust en rude, og de ukendte personer har lavet hærværk i lokalerne. Det er blandt andet gået ud over en øl- og sodavandsautomat på stedet.
Lokalpolitiet i Nykøbing regner med, at der er tale om såkaldte drengestreger.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde