Der kan ikke rejses en straffesag mod nogen efter en dødsulykke sidste år på legepladsen hos en naturbørnehave i Vemmelev mellem Korsør og Slagelse.
Det mener statsadvokaten for Sjælland ligesom Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, skriver Sjællandske.
Den treårige dreng blev i marts 2011 kvalt i sin elefanthue, da den kom til at hænge fast i en kvashytte på legepladsen.
Politiet iværksatte straks en undersøgelse af ulykken uden at kunne stille nogen til ansvar.
Den afgørelse klagede forældrene, Signe og Jørgen Kristiansen, til statsadvokaten over uden at få medhold.
- Vi er selvfølgelig skuffede over afgørelsen. Vi tænker over, hvad vi nu vil, og hvad vi skal gøre nu, siger Signe Kristiansen til Sjællandske.
- Jeg har ikke talt med vores advokat endnu, men vi tænker da, at det ikke kan være rigtigt, at det stopper her, tilføjer hun.
Forældrene klagede til statsadvokaten i august, da politiet havde lukket sagen om deres søns død.
Politiet konkluderede efter en undersøgelse af den tragiske hændelse, at ingen pædagoger kunne gøres strafferetslige ansvarlige. Og den vurdering får altså opbakning fra statsadvokaten.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde