Drengs forsvarer: Familien er meget lettet
Det er en stor lettelse og lykke for familien, at en 15-årig dreng er blevet løsladt i sagen om knivdrabet på en mand i Vanløse.
Det oplyser drengens forsvarer, advokat Mikael Skjødt, efter grundlovsforhøret i Retten på Frederiksberg torsdag.
- Det har været et mareridt for familien de sidste 17 timer, så de er utroligt lettede over dommerens beslutning, siger Mikael Skjødt.
Den 15-årige, der den yngste af de tre drenge, som er sigtet for drabet, er blevet sat på fri fod igen.
Dommeren mener nemlig, at der kun er begrundet mistanke om, at han har begået almindelig vold.
- Det er jo et vink med en vognstang til anklagemyndigheden om, at man ikke kan tilsidesætte min klients forklaring, siger Mikael Skjødt.
Anklager Anders Larsson forklarer, at han ikke kærede kendelsen, fordi han godt kunne følge dommeren. Men samtidig understreger han, at den 15-årige stadig er sigtet.
Derimod er de to andre drenge i sagen begge varetægtsfængslet indtil den 23. oktober.
Den 18-årige fængsles på en begrundet mistanke om vold af særlig grov karakter, mens drengen på 16 fængsles for vold med døden til følge.
Der gælder stadig navneforbud for alle tre drenge. Dommeren har blandt andet begrundet det med, at der er bekymringer om, at de skulle være i fare.
- Der er forlydender om, at Bandidos-medlemmer er ude efter min klient, og at de skulle have opsøgt pårørende på deres adresser, sagde Mikael Skjødt tidligere torsdag under grundlovsforhøret.
Offerets bror skal være medlem af Bandidos.
Gitte Juul Jensen, der er forsvarer for den ældste af de sigtede, sagde ligeledes, at politiet natten til torsdag oplyste, at hendes klient kan være i fare.
Mikael Skjødt dog ikke bekymret for sin klients sikkerhed, nu da han er løsladt.
- Hvis folk i det kriminelle miljø ikke har forstået, at han ikke har nogen rolle, så må politiet tage de fornødne skridt, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker