Drønede gennem Falkerslev med 137 km/t.
Ifølge færdselstavlerne på stedet, er den højest tilladte hastighed på Nykøbingvej i Falkerslev 60 km/t. Det opdagede den vanvidsbilist, der mandag aften blev taget i en fartkontrol af en af politiets fotovogne formentlig ikke, for den pågældende tordnede gennem landsbyen med ikke mindre end 137 km/t.
Den pågældende kan nu se frem til en bøde af de større, samt en betinget frakendelse af kørekortet.
Fotovognen holdt på stedet fra klokken 19.43-21.02, hvor ialt 36 køretøjer blev kontrolleret, og de 13 af dem kørte hurtigere end de maksimalt tilladte 60 km/t. En anden af disse risikerer et klip i kørekoret.
Lidt tidligere på dagen var fotovognen også på plads på Grønsundsvej i Sønder Kirkeby, hvor hastighedsgrænsen er sat til 50 km/t. Det var der 19 ud af 149 kontrollerede, som overskred, og to af disse står nu til en betinget frakendelse, mens fem andre risikerer et klip i kørekortet. Her var den højest målte hastighed 89 km/t., fremgår det af politiets døgnrapport.
Politiets fotovogn fik en fartgalning i nettet på Falster mandag aften.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned