Drukgilde ender blodigt: Mand stukket tre gange i halsen
Offer formåede at vakle over til sin kæreste, der alarmerede politiet, efter at han var ramt af knivstik.
Et drikkelag fredag aften i en lejlighed i Valby udviklede sig ondskabsfuldt, da en 55-årig mand stak en anden person adskillige gange med en kniv.
Offeret er trods tre stik i halsen og to stik i ryggen uden for livsfare, oplyser Kenneth Jensen, central efterforskningsleder ved Københavns Politi.
- Hans tilstand er stabil, lyder det fra efterforskningslederen, som endnu ikke har noget bud på et motiv til knivstikkeriet, der blev anmeldt klokken 23.43.
- Vi har endnu ikke afhørt gerningsmanden eller den forurettede, så vi ved ikke endnu ikke, hvad der er op og ned i sagen, men de har siddet og drukket sammen, siger Kenneth Jensen.
Hændelsen fandt sted i en lejlighed i Folehaven i Valby.
- Offeret vakler efter knivstikkeriet over til sin kæreste, der bor i en lejlighed i nærheden. Hun ringer derefter til alarmcentralen.
Gerningsmanden blev anholdt i den lejlighed, hvor knivstikkeriet fandt sted. Derudover var der fire personer til stede, da politiet ankom til adressen, hvor betjentene også fandt det formodede gerningsvåben.
Knivstikkeren er sigtet for forsøg på manddrab, og han bliver lørdag fremstillet for en dommer.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker