Druknet er måske den savnede århusianer

Den mand, der mandag morgen blev fundet druknet i Århus Havn, er muligvis den 36-årige Leif Hørlev Christensen fra Århus.

Det er i hvert fald den formodning, som Østjyllands Politi arbejder efter.

Leif Hørlev Christensen har været savnet siden den 6. marts, hvor han forsvandt efter en værtshustur med nogle venner. Han blev sidst set kl. 2.

Hans familie har fået besked om politiets formodning, men den endelige identifikation kan først ske tirsdag eller onsdag, oplyser politikommissær Vagn Martinussen, Østjyllands Politi.

Manden blev fundet drivende i vandet ved Pier II tæt på Molslinjens anløbsplads.

/ritzau/

Østjyllands Politi formoder, at den yngre mand, der er fundet druknet i Århus Havn, er den savnede Leif Christensen.

Offentliggjort Sidst opdateret