Druknet treårig genoplivet ved fødselsdagsfest i Hvalsø
En paramediciner og en brandmand reddede lørdag en treårig drengs liv, da han druknede i en sø til en fest.
En treårig dreng blev lørdag genoplivet, efter at han lørdag eftermiddag var druknet i en sø under en fødselsdagsfest i Hvalsø ved Roskilde.
Det fortæller Bent Sten Andersen, vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Ingen ved, hvor længe drengen befandt sig under vand i søen, der på det dybeste sted er halvanden meter dyb og fire gange fem meter i omfang.
- En paramediciner og en brandmand, der tilfældigvis deltog i festen, ydede førstehjælp og fik genoplivet barnet, fortæller vagtchefen.
Drengen havde hverken puls eller trak vejret, da han blev fundet.
Ulykken skete ifølge vagtchefen, mens nogle voksne og større børn spillede fodbold og hyggede sig i haven.
- Imens tullede de mindre børn, herunder den treårige, rundt i haven. Pludselig opdagede en af gæsterne, der kom tæt på søen, at der lå noget i vandet. Det viste sig at være den livløse dreng, fortæller vagtchefen.
- Han må være faldet i, mens de legede.
Meldingen om ulykken kom klokken 16.38. Efter den vellykkede genoplivning blev den lille dreng fløjet til Rigshospitalet. Lørdag aften lød meldingen, at drengen trods omstændighederne har det godt.
Ifølge politiets vagtchef har drengen tilsyneladende ikke fået mén efter drukningen.
- Ifølge de foreløbige meldinger fra Rigshospitalet har han det godt, siger vagtchefen og tilføjer.
- Det er godt, det endte godt.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker