DSB indstillede togtrafikken mellem Fredericia og Aarhus
Togene kører igen torsdag morgen mellem Fredericia og Aarhus H efter en påkørsel. Der kan være forsinkelser.
Der kørte tidligt torsdag morgen ingen tog mellem Fredericia og Aarhus H. Det skyldtes en påkørsel, hvor en person mistede livet.
Klokken 07.10 er togene begyndt at køre igen, melder DSB på Twitter.
- Vi kan igen køre på strækningen mellem Fredericia og Aarhus H. Der vil dog være enkelte forsinkelser lidt tid endnu. Det skyldes en personpåkørsel tidligere på morgenen ved Skanderborg, står der.
DSB indsatte tidligere på morgenen togbusser på strækningen, der kørte efter tre forskellige planer.
Der var direkte busser mellem Aarhus H og Fredericia, busser mellem Aarhus H og Fredericia via alle stationer og busser mellem Fredericia og Vejle, der kørte via Brejning og Børkop.
Ifølge Vejle Amts Avis blev påkørslen anmeldt lidt før klokken 05.
Politiet betragter det som en tragisk hændelse.
Ulykken skete på strækningen mellem Skanderborg og Horsens, skriver B.T.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker