Dummere end politiet tillader

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Meget ung bilist overhalede politibil og kørte venstre om i rundkørsel.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 17-årig, der havde fået kørekort med godkendt ledsager, opførte sig ikke særligt klogt, da han fredag aften før jul tilsyneladende skulle vise sig overfor tre jævnaldrende kammerater, som han havde med på en køretur.

På Bregnevej i Nakskov overhalede han en bil, hvorefter han kørte venstre om i rundkørslen ved A. E. Hansensvej.

Hvad den 17-årige ikke lige var klar over var, at det var en civil patruljebil, han havde overhalet, så han blev standset og måtte modtage det første klip i det ganske nye kørtkort for at køre venstre om i rundkørslen og for at køre uden godkendt ledsager i form af forældre eller værge, som man skal som 17-årig.