Duo snuppet med ni kilo narko

Københavns Politis særlige bandeenhed har efter alt at dømme fået hul på en større sag om handel med narko. Søndag eftermiddag slog politiet til og anholdt to mænd, der nu sigtes for køb og salg af ni kilo narko, oplyser politikommissær Knud Hvass.

- Handlen har foregået over tre-fire måneder rundt om i københavnsområdet, fortæller Knud Hvass.

Han ønsker ikke at uddybe sagen yderligere, men når duoen mandag fremstilles i grundlovsforhør, kræver politiet lukkede døre med den begrundelse, at man forventer flere anholdelser i sagen.

/ritzau/

Københavns Politis bandeenhed har anholdt to mænd, der sigtes for handel med ni kilo hård narko.

Offentliggjort Sidst opdateret