Dykker går i panik på 18 meters dybde
En tysk mand og kvinde blev søndag eftermiddag fløjet til Rigshospitalet efter en dykkerulykke ved Middelfart.
- De er nede på 18 meters dybde, da kvinden bliver grebet af panik og hiver sit mundstykke ud, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi, Erik Skov.
Manden, der er uddannet redningsdykker, forsøgte at hjælpe kvinden og få hende til at falde til ro.
- Men det lykkedes ikke, og de stiger begge meget hurtigt op til overfladen, siger Erik Skov.
Da de kommer op til overfladen, har kvinden blod i hovedet og fråde om munden. De kommer om bord i en båd og bliver sejlet i land.
- Helt tilfældigt er der på Søbadvej både Falck, læger og sygeplejersker, og de tager sig af dem, fortæller vagtchefen.
De to dykkere blev i første omgang kørt til Kolding Sygehus, hvorfra de blev fløjet til Rigshospitalet i helikopter.
- Jeg går ud fra, at det er fordi, de skal i trykkammer, og takket være den hurtige hjælp ser det ud til, at de begge overlever ulykken, siger Erik Skov.
Dykkere, der stiger for hurtigt op efter et dyk, risikerer at få dykkersyge, hvor der dannes bobler af kvælstof i kroppen. Det kan blandt andet behandles ved, at man kommer i et trykkammer i en periode.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned