Dykkere har fundet druknet mand efter kanotur i Arresø
En livløs person er fundet i Arresø. Politiet formoder, at det er den 24-årige, der søndag kæntrede i kano.
Siden søndag har politi, dykkere og vandsøgningshunde ledt efter en 24-årig mand, der sammen med sin kammerat kæntrede i en kano i Arresø ved Frederiksværk.
Nu har Forsvarets dykkere fundet liget af en person i vandet, og politiet formoder, at den bjærgede er identisk med den unge mand.
Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Michael Dalby.
De pårørende er underrettet, og i næste uge vil den endelige identifikation ske.
Fredag eftermiddag var det Rigspolitiets vandsøgningshunde, som kan snuse sig frem til ting, der ligger under vandoverfladen, der gav tydelige tegn på, at der lå en person i vandet.
- Det er noget ret nyt, vi har fået herhjemme. Man beregnede nogle strømforhold og sejlede der, hvor der var en sandsynlighed for at finde ham, og så gav vandsøgehundene udslag, siger Michael Dalby.
Det var søndag 23. maj, at den 24-årige var på kanotur i Arresø med to kammerater.
Den ene befandt sig på land, da han hørte råb om hjælp fra vandet. De to kammerater var kæntret i kanoen. Han fik den ene mand med ind til land, men den 24-årige forsvandt i vandet.
Siden har eftersøgningen stået på hver dag, hvor også flere helikoptere har ledt efter ham.
De to venner bar ikke redningsveste under kanoturen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker