Dykkere på bevisjagt efter brand på Vejlegården
Dykkere har fredag ledt efter beviser i sagen om branden på restaurant Vejlegården, men om indsatsen har givet pote, vil politiet ikke røbe.
- Det er en del af den efterforskning, vi har kørende, siger politiinspektør Brian Voss Olsen fra Sydøstjyllands Politi.
Han vil ikke sige, hvad dykkerne fra frømandskorpset nærmere har ledt efter i åen nær den landskendte restaurant.
- Det vil vi godt holde for os selv, siger Brian Voss Olsen.
Han vil fortsat ikke gå i detaljer med politiets undersøgelser. Han vil således heller ikke svare på, om dykningen indikerer, at branden 21. december efter politiets teori kan være påsat.
Ejeren af Vejlegården, Amin Skov, var selv til stede ved branden og blev indlagt på hospitalet med røgforgiftning.
Hans virksomhed har været centrum i en langvarig strid med fagforbundet 3F, efter at Skov har indgået overenskomst med Krifa.
På Facebook har Amin Skov oplyst, at han modtager krisehjælp.
- Personlig er jeg stadig meget stærkt påvirket af den voldsomme oplevelse, har han skrevet på Facebook.
I forbindelse med undersøgelsen af branden venter politiet fortsat på resultater af nogle tekniske undersøgelser.
De første resultater ventes i ugen efter nytår.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde