En redningsaktion med helikopter og flere både blev sat i sving natten til søndag helt uden grund. Nu risikerer to dykkere en regning på mange tusinde kroner.
I vandet ud for Rugård Camping på Djursland havde en borger set en jolle og to mennesker i vandet.
Både fra redningsstationen i Grenaa og en helikopter blev sat ind i det, som Søværnets Operative Kommando betegner som "en storstilet redningsaktion."
Men det hele var unødvendigt. Det viste sig at være to dykkere.
SOK siger, at de ikke havde overholdt de internationale søvejsregler.
Ved natlig dykning skal der bruges et dykkerflag, som skal være belyst. Eller også skal der være et særligt lyssignal, står der i reglerne.
Nu har SOK bedt politiet overveje, om de to skal sigtes og præsenteres for et erstatningskrav for udgifterne til helikopter og både. Per time koster en helikopter cirka 25.000 kroner.
Østjyllands Politi har ikke taget stilling til forløbet endnu. Jurister vil senere vurdere, om der er grundlag for at rejse en sag, oplyser vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde