Dyr Aalholm-veteranbil skabte kø
Foto: Bo Simonsen (læserfoto)
Bo Simonsen (læserfoto)
Den femte dyreste veteranbil, solgt på Aalholm-auktionen den 12. august, skabte tirsdag lidt over middag trafikale problemer ved rundkørslen på Skovalléen i Nykøbing.
Bilen, der blev solgt for lidt over 2,2 millioner kroner, var netop blevet afhentet på Aalholm sammen med en række andre veteranbiler, da den gled af den transporter, den var lastet på.
- Bilen var formentlig ikke spændt ordentligt fast, siger vagtchef Søren Østervig fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi om årsagen til uheldet.
Den dyre veteranbil blev tabt i sporet i nordgående retning på vej ud af byen. Og da det tog lidt tid at laste bilen igen, skabte uheldet kø helt hen forbi Banegårdskrydset.
Der er tale om en Mercedes-Benz 500K Spezial Roadster Replica, og ifølge vagtchefen skulle der ikke være sket nogen materiel skade med den ved uheldet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned