Dyr bytur for mand fra Rødby
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen.
Anders Knudsen.
En lettere påvirket mand løb ind i adskillige bøder på rundtur.
En 40-årig mand fra Rødby står til at betale adskillige bøder efter en særdeles uheldig bytur, der i forhold til ordensmagten blev indledt med, at han væltede på sin knallert på Rødbyvej ved Maribo lidt syd for rundkørslen ved V. Landevej klokken 12.30.
Knallerten kunne ikke køre ham længere, så han fortsatte til fods op imod rundkørslen, hvor det lykkes ham at stjæle en bil.
Bilens ejer stod 10 meter fra bilen og talte med en kollega, og havde efterladt nøgle i bilen, som det lykkedes den 40-årige at stjæle.
Bilejeren og hans kollega satte efter biltyven, og det lykkedes at stoppe ham på Nørremosevej ved Østofte, der ender blindt ved Lollandsbanens spor. Her foretog de en civil anholdelse af manden.
Da politiet kom, blev den 40-årige anholdt klokken 14.25 og sigtet for spirituskørsel, kørsel under påvirkning af narko samt brugstyveri af bilen.
Herefter blev han løsladt.
Efter denne episode var der ro om manden frem til klokken 17.45, hvor politiet blev tilkaldt af en taxachauffør, der stod med manden på Nakskov Landevej i Vejleby.
Den 40-årige havde hyret taxaen i Sakskøbing, men havde ingen penge, da han nåede frem til destinationen i Vejleby og kunne ikke betale turen, der kostede 540 kroner. Så blev han også sigtet for bedrageri.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub