Dyr fødselsdag

Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

Blev taget i indrejsefelt med stort overlæs af øl i bilen.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 22-årig mand fra Taastrup fejrede sin fødselsdag med en indkøbstur i Tyskland onsdag.

Da han midt på eftermiddagen, kom med færgen fra Tyskland til Rødbyhavn i sin lille bil, var der noget mere læs på end tilladt. 145 kilo - eller cirka 17 kasser øl - mere end det tilladte.

Det svarer til ni procent over den tilladte totalvægt, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Øllet måtte fødselaren læsse af bilen i indrejsefeltet, og et familiemedlem måtte køre til Rødbyhavn og hente overlæsset i en anden bil.