Efter alvorlig ulykke: Deres tilstand er stadig uvis
Foto: Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
Politiet har fredag ikke nye oplysninger om tilstanden hos de personer, der kom til skade ved trafikulykken på Farøbroerne tidligt torsdag aften.
En voldsom trafikulykke betød, at Sydmotorvejen sent torsdag eftermiddag og torsdag aften i en periode måtte lukkes for trafik henover Farøbroerne - det kan du læse mere om HER.
To personbiler og en lastbil stødte sammen, og seks personer kom til skade. Fem af de seks blev kørt på sygehuset i ambulancer, mens den sjette, en 14-årig pige, blev fløjet med lægehelikopter til behandling på Rigshospitalet.
Folketidende har fredag spurgt politiets kommunikationsafdeling, om man har hørt nyt om de tilskadekomnes tilstand, men Palle O. Hansen fra kommunikationsafdelingen fortæller, at det endnu ikke er lykkedes at få oplysninger fra de pågældende sygehuse.
Torsdag lød det fra politiets vagtchef, at der ikke umiddelbart var grund til at tro, at nogen af de seks kom alvorligt til skade.
At den ene af de seks blev fløjet til behandling på Rigshospitalet, kan ifølge Palle O. Hansen skyldes, at de tilskadekomne blev bragt til de sygehuse, hvor der var plads på det pågældende tidspunkt.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker