Efter år i spansk fængsel: 23-årig østjyde får straksdom
En ung mand er blevet idømt fængsel i et år i en stor sag om indsmugling af narkotika fra Spanien til Danmark.
Efter at have tilbragt tre et halvt år i et spansk fængsel vendte en ung østjyde torsdag hjem til Aarhus.
På rejsen havde den 23-årige mand imidlertid følgeskab af betjente fra Østjyllands Politi, der ikke mente, at manden var færdig med tilværelsen som indsat.
Politiet, der hentede manden i det spanske fængsel, mente at kunne bevise, at den 23-årige mand havde været involveret i en stor sag om indsmugling af flere hundrede kilo hash fra Spanien til Danmark.
Det betød, at manden allerede fredag sad over for en dommer ved Retten i Aarhus.
- Han havde fået en dom, som han havde siddet og afsonet nede i Spanien, siger efterforskningschef Ole Madsen til Ritzau.
- I Retten i Aarhus havde vi det hele klar. Så i stedet for en varetægtsfængsling fik han et års fængsel med det samme - en såkaldt tillægsdom. Han modtog dommen, siger efterforskningschefen.
Der er tale om en udløber af en sag fra 2013, hvor andre tidligere er blevet dømt for smuglingen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde