Efter fald fra vippe i weekenden - 21-årig er død
Familien til 21-årig mand oplyser til medie, at han natten til torsdag afgik ved døden på hospitalet.
En 21-årig mand er død, efter at han i søndags faldt ned fra femmetervippen i Fredericia Svømmehal, skriver Fredericia Dagblad fredag.
Den 21-årige Magnus Magleby Rahbek afgik natten til torsdag ved døden, oplyser hans familie til Fredericia Dagblad.
Sydøstjyllands Politi fortalte søndag om ulykken til Ritzau. Politiets vagtchef oplyste, at man modtog en anmeldelse om ulykken søndag klokken 14.47.
Ifølge politiet skete ulykken ved, at manden ved spring fra vippen fortrød og greb fat i vippen. I stedet for at lande i vandet faldt manden ned på gulvet og blev alvorligt kvæstet.
I svømmehallen ydede de tilstedeværende livreddere førstehjælp, inden en ambulance nåede frem.
Efter ulykken blev Magnus Magleby Rahbek fløjet til behandling på Odense Universitetshospital, hvor han natten til torsdag afgik ved døden.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker