Det var fire års belastning med en stærkt psykisk ustabil hustru, der en fredag aften i juli sidste år fik det til at slå klik for en 73-årig mand fra Klovborg i Midtjylland.
Det forklarede han mandag i retten om baggrunden for, at han først tilsyneladende helt umotiveret kværkede den 62-årige hustru, hvorefter han slæbte hende hen til et læhegn
Her havde parret dagen igennem fældet brombærbuske, og her satte han ild på kvinden.
Han forklarede med blikket rettet mod de seks nævninger i retten i Herning, at han mente, at hun allerede var død, da hun blev overhældt med benzin og antændt.
Omvendt har retsmedicinerne fastslået, at hun var i live, da der blev sat ild til.
Manden erkender vold med døden til følge, men tiltalen er overlagt drab.
Parret havde kendt hinanden siden 1971 og har tre voksne døtre. Ægteparret drev på en lidt afsides landejendom en nu konkurslukket tilskærervirksomhed inden for tekstilbranchen.
I Retten i Herning kunne manden ikke forklare de nærmere omstændigheder omkring drabet, der skete i forbindelse med, at den 73-årige skulle hente en trailer for at køre det fældende buskads bort
Det fik anklageren, vicestatsadvokat Peter Secher Schmidt, til at hentyde:
- Det var ikke for at køre resterne af din hustru bort?
Svaret udeblev.
Mandens usammenhængende forklaringer fik en særlig dimension, da han blev spurgt til sin reaktion, da han kom tilbage med traileren og så politi og redningsfolk ved det brændende læhegn.
En Falck-reder fortæller ham, at der er fundet en død kvinde. Men på det tidspunkt vidste redningsfolkene ikke, hvem den dræbte kvinde var. Men den 73-årige var rolig og bekymrede sig mest om sine katte.
- Hvorfor, spurgte anklageren.
- Sådan har jeg det med dyrevelfærd.
Skyldsspørgsmålet i drabssagen ventes afklaret tirsdag, mens den endelig dom først falder torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde