Efter lastbilulykke: Minister må på banen
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En beruset bulgarsk lastbilchauffør var onsdag årsag til spærring af Sydmotorvejen, og nu må transportministeren på banen, pointerer DF'er.
Et 10 timer langt oprydningsarbejde måtte der til på Sydmotorvejen i går, onsdag, efter en hollandsk lastbil væltede og lå på tværs af vejen nord for Guldborgsundtunnellen i sydgående retning.
Ulykken skyldtes en spirituspåvirket bulgarsk lastbilchauffør med en promille på hele 1,77. Bulgareren tabte en masse metalgods på vejen, angiveligt efter at have kørt ind i autoværnet, hvilket efterfølgende fik den hollandske lastbil til at pløje gennem autoværnet og siden væltede.
Og nu må transportministeren på banen, mener Jørn Dorhmann, der er Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet. Det skriver BT.
- Det bliver jo ved med at vrimle med væltede lastbiler og fulde chauffører på de danske veje. Kan vi ikke blive enige om, at vi konfiskerer lastbilerne samt lasten? Præcis som vi gør, når det drejer sig om alkoholpåvirkning i almindelige personbiler, der har været til fare for andre i trafikken. Og fare er jo netop, hvad lastbilerne udgør, pointerer han.
Kritikken kommer efter endnu en sag i rækken om alkoholpåvirkede østeuropæiske lastbilchauffører, skriver BT, og nu mener Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, at transportminister Magnus Heunicke (S) bør samle både de danske partier og kollegerne i EU for at finde en løsning.
- Først og fremmest så mener jeg, at transportministeren nu må på banen og konkret forklare, hvordan han har tænkt sig at løse det her. Problemet er fælles for hele Europa. Jeg savner handling fra transportministeren, pointerer Jørn Dorhmann over for BT.
Den bulgarske lastbilchauffør er blevet sigtet for spirituskørsel, hvilket udløser en bøde. Derudover har han fået inddraget retten til at køre bil i Danmark.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned