Efter voldsomt tyveri af Audi er 33-årig fængslet
Betjente affyrede tre skud under forsøget på at stoppe biltyve på Midtfyn.
Efter et voldsomt biltyveri på Midtfyn er en 33-årig mand tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger.
En dommer i Svendborg har truffet beslutningen i et grundlovsforhør, oplyser Fyns Politi.
Retsmødet er en opfølgning på episoden mandag nær Brylle, hvor to mænd forsøgte at stjæle blandt andet en Audi A3. I den forbindelse blev ejeren af en bygning udsat for vold.
Under flugten fra politiet kørte bilen direkte mod to betjente, som måtte springe til side for at bringe sig i sikkerhed, har politiet oplyst.
Betjente affyrede i alt tre skud under forsøget på at få mændene i den stjålne bil til at stoppe.
Den 33-årige mand sigtes blandt andet for et røverilignende brugstyveri af bilen, oplyser Per Sterobo fra Fyns Politi. Desuden sigtes han for at have bragt de to betjente i livsfare.
Hvad der er kommet frem under grundlovsforhøret, vides ikke, idet dørene blev lukket af hensyn til efterforskningen. Under den første afhøring hos politiet nægtede den 33-årige sig skyldig.
Tirsdag eftermiddag leder politifolk fortsat efter den anden formodede gerningsmand.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde