Efterforskning af stor motorvejsulykke ved Fårup er afsluttet
Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi vurderer, at en stor motorvejsulykke i december 2022 var en tragisk ulykke. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
To mistede livet i en alvorlig trafikulykke i december sidste år. Det fører ikke til en straffesag mod nogen.
Ingen kan stilles til ansvar i en straffesag for en større trafikulykke på motorvejen E45 ved Fårup i december 2022.
Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
To mænd mistede livet i ulykken, som skete 15. december. Et større antal køretøjer var involveret.
Specialanklager Morten Sønderby udtaler, at det ikke har været muligt at fastlægge en klar årsag til ulykken.
Men politiet vurderer, at ulykken var forårsaget af dårligt vejr.
Der var både tæt tåge og glat føre på motorvejen, siger Morten Sønderby i pressemeddelelsen.
Specialanklageren siger videre, at anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi har foretaget en samlet vurdering af sagens relevante omstændigheder.
Ud fra det vurderer anklagemyndigheden, at der er tale om en tragisk ulykke.
Samme dag som ulykken meldte Nordjyllands Politi ud, at to lastbiler og 16 biler var involveret i en ulykke i sydgående spor på motorvejen.
Efter den første ulykke kom endnu en i nordgående spor, hvor fire lastbiler og tre biler var involveret.
Det var en 40-årig og en 35-årig mand, som mistede livet i ulykken.
De pårørende til de omkomne er blevet orienteret om udfaldet af politiets efterforskning, lyder det i meddelelsen.
Hverken Nordjyllands Politi eller anklagemyndigheden har yderligere informationer om sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned