Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole
En kirke i Østjylland er blevet udsat for et usædvanligt stolekup natten til torsdag. Knap en uge efter er 123 af stolene fundet. Foto: Lund Tanja Carstens/Ritzau Scanpix
Lund Tanja Carstens/Ritzau Scanpix
Thorsager Kirke har nu fået næsten alle sine stjålne kirkestole tilbage.
I en efterladt varevogn vest for Aarhus er der onsdag fundet 61 af de i alt 143 designerstole, der natten til torsdag i sidste uge blev stjålet fra Thorsager Kirke på Djursland.
Dagen efter indbruddet i rundkirken fandt en hundelufter 62 stole på en parkeringsplads. Således er over halvdelen af stolene nu fundet, og kirken mangler blot 20 af sine speciallavet stole.
Det skriver TV2 Østjylland.
- Vi havde bestemt ikke regnet med, at vi vil se dem igen.
- Jeg troede, de var over alle bjerge, men med politiets og mediernes hjælp er stolene nok blevet så varme, at de har været svære at komme af med igen, siger sognepræst i Thorsager Kirke, Jørgen Gleerup, til TV2 Østjylland.
De 61 stole er nu sendt til firmaet Balderus i Hadsten, hvor de skal repareres, før de igen er klar til at blive taget i brug i kirken.
Thorsager Kirke er Jyllands eneste rundkirke. I Danmark findes der blot syv middelalderrundkirker. Fire af dem ligger på Bornholm.Kirken i Thorsager er ikke udstyret med kirkebænke. I stedet har menigheden kunnet sidde i stole, der var formgivet af Kaare Klint, og som ifølge kirken har en værdi af 6000 kroner per styk.Men natten til torsdag blev kirken brudt op, og gerningsmænd stjal ikke færre end 143 af de kostbare stole.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker