Efterlyser hvid varevogn

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Påkørte mand, som ved påkørslen blev slynget op i en trailer.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 22-årig mand fra Maribo-kanten blev fredag påkørt, da han stod ved en trailer parkeret langs Tårsvej i Nakskov.

Manden stod på vejbanen kort efter klokken 19.30, da en hvid varevogn eller minibus, formentlig af mærket VW Transporter eller Ford Transit, kørte forbi og ramte ham med sidespejlet. Det skete med så stor fart, at sidespejlet blev revet af, og manden blev kastet ind i traileren.

Bilen forsvandt fra uheldet uden at stoppe, og den 22-årige blev kørt til kontrol på sygehuset, men han var sluppet fra påkørslen uden kvæstelser.

Politiet opfordrer føreren af varebilen til at melde sig selv. Politiet kan kontaktes på telefon 114.