Efterlyser vidner efter røveriforsøg: Offer blev snittet med kniv
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
En 24-årig mand blev fredag morgen udsat for et røveriforsøg, da han var på vej ud til sin bil i Sakskøbing. Gerningsmanden er på fri fod, og politiet efterlyser vidner.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser vidner til et voldsomt røveriforsøg ved 06.45-tiden fredag morgen i Sakskøbing.
Her blev en 24-årig mand, som var på vej ud til sin bil, passet op af en anden mand ud for Brogade 7D, hvor manden pludselig sprag frem fra et skjul - bevæbnet med en kniv, som han truede den 24-årige med, mens han sagde "giv mig dine kontanter".
Dem havde den 24-årige imidlertid ingen af, og da han fortalte røveren det, slog han ud efter den 24-årige med kniven og tildelte ham i den forbindelse et cirka 10 centimeter langt overfladisk snitsår tværs henover brystet.
Derefter flygtede manden fra stedet igen i retning mod Sakskøbing Å. Det oplyser efterforskningsleder Bo von Würden fra lokalpolitiet i Nykøbing.
Politiet anholdt en times tid senere en 37-årig mand på en adresse i Sakskøbing på baggrund af vidneforklaringer. Efterfølgende viste det sig dog, at den 37-årige næppe er gerningsmanden, og han blev derfor løsladt igen.
Politiet efterlyser vidner, der måtte have set røveriforsøget eller have observeret andet mistænkeligt i området tidligt fredag morgen.
Ifølge Bo von Würden beskrives gerningsmanden som 30-35 år, 180-190 centimeter høj, almindeligt til tæt bygget og muligvis med et kort fuldskæg.
Manden var iført en sort dunjakke eller "bomber jakke" med en lang hætte, som han havde trukket over hovedet for at skjule sit ansigt. Derudover var han iført grå joggingbukser og muligvis en hættetrøje. Han talte dansk uden accent.
Den 24-årige blev efter røveriforsøget tilset på skadestuen, men kunne udskrives igen kort efter.
Hvis man har oplysninger i sagen, skal man kontakte politiet på telefon 114.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker