Efterlyser vidner til frækt tyveri

Offentliggjort Sidst opdateret

En 68-årig kvinde fra Nakskov blev i går udsat for et frækt tyveri, da hun cyklede på Blegen i Nakskov ved 12-tiden.

Hun blev overhalet af en mandlig cyklist, der stak hånden ned i hendes cykelkurv og stjal hendes sorte taske, hvorefter han cyklede væk fra hende i høj fart. Tasken indeholdt en pung med cirka 100 kroner og nogle personlige papirer.

:Manden beskrives som cirka 20 til 30 år gammel. Han er høj og dansk af udseende. Han var iført brune fløjlsbukser og en brun strikket sweater. Politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner.