Efterlysning har ikke givet spor

Selvom politiet mandag udsendte enndu en efterlysning af den 61-årige Mona Lise Nielsen, har de stadig ikke fået nogen henvendelser i sagen. Det fortæller vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Anders Mikkelsen her til morgen. Politiet opretholder derfor efterlysningen af hende.

Mona Lise Nielsen forlod sit hjem på opholdsstedet Saxenhøj i Sakskøbing den 24. oktober. Hun er cirka 170 centimeter høj, almindelig til kraftig af bygning med gråt skulderlangt hår. Da hun forlod Saxenhøj var hun iført hvid trøje, grå/brun sweater, sort knælang bomuldsfrakke og sorte bukser.

Har du informationer om den forsvunde Mona Lise Nielsen, kan du kontakte politiet på 114.

Offentliggjort Sidst opdateret