Efterlyst 55-årig fundet i god behold

Politiet har nu afblæst efterlysningen af den 55-årige demente Ole Høegh Møss, som har været forsvundet siden onsdag morgen. Her forlod han sin bopæl ved Saxenhøj i Sakskøbing, og da han ikke var kommet tilbage ved midnatstid, besluttede personalet at efterlyse ham

Og torsdag ved 14.30-tiden kunne Tom Ahlquist fra lokalpolitiet i Nykøbing så fortælle, at Ole Høegh Møss netop var blevet fundet i god behold i Vestergade i Rødby, hvor nogen havde sat ham af ved værtshuset Landmanden.

Politiet oplyser, at han også blev set på Landmanden onsdag aften, og at det formentlig er nogle tidligere venner, som har været så flinke at tage sig af ham i mellemtiden. Han vil nu blive kørt hjem til Sakskøbing igen.

Ole Høegh Møss, der onsdag morgen forsvandt fra sin bopæl ved Saxenhøj i Sakskøbing, blev torsdag eftermiddag fundet i Rødby.

Offentliggjort Sidst opdateret