Efterlyst ældre mand er selv vendt hjem efter lang køretur
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Politiet søgte hjælp til at finde en 80-årig mand fra Hvidovre, der blev væk lørdag eftermiddag. Hans bil blev senere observeret på Falster.
En ældre mand fra Hvidovre skulle lørdag aften hente nogle pårørende ved et teater i Køge, men han dukkede ikke op.
Derfor efterlyste politiet manden offentligt. Sagen endte godt, da manden søndag eftermiddag omkring klokken 15 selv vendte hjem efter en længere køretur.
Han er 80 år og kørte i en brun Citroën C4. Bilen blev lørdag aften klokken 23.30 spottet af en automatisk nummerpladeregistrering ved Nørre Alslev på Falster.
- Det er det sidste, vi ved om ham, sagde vagtchef Henrik Jørgensen tidligere søndag, da politiet gik ud med efterlysningen.
Ifølge politiet har manden ingen relation til Falster, der kan forklare, at han kørte til Falster i stedet for - som aftalt - at hente sine pårørende i Køge.
De pågældende familiemedlemmer så senest manden, da han satte dem af ved teatret i Køge lørdag eftermiddag klokken 15.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker