Efterlyst for grove knivoverfald i Aarhus har meldt sig selv
En gæst på Politigården i Aarhus søndag var en eftersøgt mand på 24 år. Han fremstilles for en dommer mandag med krav om fængsling. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Opgør i det kriminelle miljø: To unge blev påkørt og stukket med kniv. Den ene var i livsfare.
Efter et farligt overfald med kniv på to unge mænd i Aarhus natten til lørdag har politiet søndag anholdt en 24-årig mand. Han troppede selv op på politigården.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Den anholdte sigtes for forsøg på manddrab og for farlig vold mod de to ofre. Flere menes dog have deltaget i overfaldet, som skete på Langenæs Allé.
Først blev ofrene påkørt i en bil, og derefter blev de stukket med kniv. Forbrydelsen skete lidt over midnat natten til lørdag.
Det ene offer, der er 18 år, var en overgang i livsfare, men meldes søndag i stabil tilstand. Den anden, der er 19, fik overfladiske skader.
Parterne kender hinanden i forvejen, oplyste politiet lørdag.
- Det er foregået i det kriminelle miljø i Aarhus. Vi har et godt billede af, hvor vi skal kigge hen, lød det fra vicepolitiinspektør Anders Uhrskov lørdag aften.
Søndag fortæller politiet, at man hurtigt fokuserede på den 24-årige. Mens betjente ledte efter ham, var der telefonisk kontakt, og det endte med, at han meldte sig selv ved middagstid.
Vidner har under efterforskningen hjulpet med informationer, og politiet vil fortsat gerne høre fra folk, der befandt sig på eller nær Langenæs Allé ved midnat til lørdag, og som lagde mærke til noget.
Mandag vil den anholdte formentlig blive ført ind i et retslokale, hvor en dommer skal afgøre, om der er grund til at varetægtsfængsle ham.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde