Efterlyst i hashsag anholdt i cykeltrikot og click-sko
I en straksdom i Glostrup er en efterlyst mand blevet dømt for et lager på 180 kilo hash i en kolonihave.
Iført cykeltrikot og med click-sko på fødderne trillede en efterlyst mand søndag aften lige i armene på politifolk i Valby i København.
Cyklisten havde ikke lyst til at tale med betjentene, men forsøget på at løbe væk mislykkedes. Click-sko nedsætter farten betydeligt.
Det konstaterer politikommissær Steffen Th. Steffensen fra Københavns Politi om sagen, som mandag har ført til, at manden af en dommer i Glostrup er idømt fængsel i tre år og tre måneder.
Dommen skyldes det fund, som betjente fra politiets specialgruppe Task Force Pusher Street i maj gjorde i en kolonihave i Søborg.
Under en seng fandt betjentene 180 kilo hash, og i juni valgte politiet offentligt at efterlyse hashens formodede ejermand, Allan Mira.
Søndag aften kom den efterlyste så cyklende i Valby til et familiebesøg, men som nævnt ventede også ordensmagten på den 41-årige mand.
Ovenikøbet viste det sig, at den mountainbike, han sad på, var blevet stjålet fra en betjent i 2011.
Det efterfølgende retsmøde i Glostrup udviklede sig til en såkaldt straksdom.
Straffen på fængsel i tre år og tre måneder inkluderer også reststraf fra en tidligere sag, oplyser politiet.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker