Efterlyst i Makedonien anholdt på Nørrebro
Københavns Politi anholdt tidligt lørdag morgen en 25-årig mand, der er sigtet for et drabsforsøg i Makedonien.
Det oplyser den centrale efterforskningsleder Dan Aakerhjelm Sørensen, Københavns Politi.
Manden, der er af jugoslavisk afstamning, blev klokken 6.20 anholdt i en lejlighed på Nørrebro i København.
Anholdelsen skete, efter at makedonsk politi via det internationale politisamarbejde Interpol har efterlyst manden for et drabsforsøg i Makedonien.
- Makedonsk politi har via Interpol efterlyst ham for et drabsforsøg, siger Dan Aakerhjelm Sørensen.
Han ønsker ikke at kommentere de nærmere omstændigheder omkring sigtelserne mod manden i Makedonien.
Den 25-årige fremstilles lørdag i grundlovsforhør i Københavns Dommervagt.
Det sker med henblik på at få ham varetægtsfængslet, mens Justitsministeriet arbejder på, at han kan udleveres til retsforfølgelse i Makedonien.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned