Efterlyst kvinde og hendes sønner er fundet i god behold
Fyns Politi frygtede, at en 34-årig kvinde ville gøre skade på sig selv og sine to sønner på fem og syv år.
En 34-årig mor og hendes to små sønner er fundet i god behold, oplyser Fyns Politi natten til onsdag.
- Hun havde forladt bopælen i Odense i nedtrykt sindstilstand i familiens bil med børnene. Efterlyste og børnene er her i nat fundet i god behold i Jylland, oplyser politiet i en meddelelse.
Fyns Politi oplyser ikke, hvor i Jylland moren og hendes to drenge er fundet.
Kvinden var efterlyst af politiet, der frygtede, at hun muligvis ville gøre skade på sig selv og børnene.
- Hun er sidst set, da hendes samlever tager hjemmefra i morges, sagde vagtchef Lars Thede tirsdag aften.
Den 34-årige Sasikala Anpalagan fra Sri Lanka havde efterladt et brev i hjemmet.
Indholdet i brevet viste, at hun var nedtrykt. Samtidig var der noget i brevet, der gjorde politiet nervøs for, at hun kunne finde på at gøre skade på sig selv og de to drenge på fem og syv år.
Politiets foreløbige efterforskning viste først, at hendes mobiltelefon havde haft kontakt med en mast på Amager ved 14.30-tiden. Politiet mente dog ikke, at hun var taget til udlandet, da alle de savnedes pas var efterladt i hjemmet i Odense.
Siden blev hun så fundet et sted i Jylland.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker