Efterlyst mand for knivstikkeri i København melder sig
En mistænkt for et knivstikkeri på en 15-årig har onsdag aften meldt sig selv til politiet.
En ung mand, der er mistænkt for drabsforsøg, har onsdag aften meldt sig selv til politiet i København. Det oplyser efterforskningsleder Hans Erik Raben.
Manden var efterlyst for et knivstikkeri på en 15-årig asylansøger. Knivstikkeriet fandt sted i sidste uge. Onsdag udsendte politiet et billede af den mistænkte for knivstikkeriet.
Det er den mand, der onsdag aften har meldt sig selv. Han fremstilles torsdag formiddag i grundlovsforhør. Hans Erik Raben ønsker ikke at udtale sig om, hvordan manden forholder sig til anklagerne.
Offeret er en 15-årig nordafrikansk dreng. Han er uledsaget asylansøger og bor i Røde Kors' asylcenter Gribskov. Drengen blev stukket i venstre side af brystet under hjertet, men hans hjerte blev ikke ramt.
Han blev sendt til Rigshospitalets Traumecenter. Han er uden for livsfare.
Øjenvidner har fortalt, at der forinden havde været en ordveksling mellem fem til seks unge i alderen 16 til 17 år.
Efter knivstikkeriet, der fandt sted nær Griffenfeldsgade, faldt drengen om. Han var på Nørrebrogade sammen med en ven.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde