Efterlyst mand fundet igen

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

OPDATERET: Politiet efterlyste tidligere på dagen en mand fra Vestlolland. Han er fundet igen, oplyses det.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag aften gik Michael Rasmussen fra sit bosted i Harpelunde på Lolland og er ikke vendt tilbage i løbet af natten. Han er ifølge politiets oplysninger ikke i stand til at tage vare på sig.

Michael beskrives som 180 cm høj, spinkel af bygning. Da han forlod sit bosted mandag var han iført blålig trøje med grå striber på ærmerne, blå cowboybukser med sort livrem og sorte kondisko.
Og så kan han virke meget distræt.

OPDATERET: Kort efter Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi havde sendt efterlysningen ud, meddeler politiet, at en patrulje har fundet Michael Rasmussen.