Efterlyst mand mister livet i bilulykke nær Vejle
Politi efterlyste tirsdag en mand i en sort BMW. Han blev senere fundet død i den forulykkede bil.
En 64-årig mand er afgået ved døden, efter at han forulykkede i sin bil i et område nær Vejle tirsdag aften.
Det fortæller vagtchef Steffen Wolf ved Sydøstjyllands Politi natten til onsdag.
Manden blev tidligere tirsdag meldt savnet af de pårørende, efter at de ikke havde kunnet få kontakt til ham i noget tid.
Politiet bragte også en efterlysning af manden på Twitter. Her skrev politiet, at det frygtede, at manden var forulykket.
Senere finder politiet så manden i hans sorte BMW, der er kørt galt i området nær Vejle.
- Umiddelbart er der ikke noget mistænkeligt. Han er formentlig død som følge af færdselsulykken. Det er vi i gang med at undersøge med en bilinspektør, siger vagtchefen.
De pårørende til den 64-årige er underrettet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde