Efterlyst mand vendte hjem i god behold
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
OPDATERET MANDAG 07.40: 55-årig mand, der var gået fra institution på Lolland er fundet igen.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyste fredag en 55-årig mand, som havde forladt en institution i Harpelunde på Vestlolland.
Manden blev af politiet beskrevet som dement, og man var derfor bekymret for hans ve og vel, fortalte politiet på Twitter.
Politiets vagtchef fortalte til folketidende.dk, at manden havde været forsvundet siden torsdag omkring klokken 13. Han forsvandt også fra institutionen tidligere på måneden, men der blev han hurtigt fundet igen.
Denne gang gik der lidt længere tid, men senere fredag kunne politiet så fortælle på Twitter, at manden netop var kommet hjem i god behold.
Historien melder ikke noget om, hvor han havde været henne.
Politiet takker alle, der deltog i eftersøgningen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker