Efterlyst mand vristede sig fri og stak af fra retten
En 21-årig mand stak af efter et grundlovsforhør, fortsatte flugten på cykel og stak af i en bil med tre mænd.
Den 21-årige Yasin Yahye Ali Hassan efterlyses, efter at han tirsdag eftermiddag flygtede i forbindelse med et grundlovsforhør i Retten i Aarhus.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden flygtede omkring klokken 14.30, hvor han var på vej ud af retsbygningen med mindst to betjente.
Efter at være løbet væk stjal den 21-årige en cykel fra en tilfældig forbipasserende.
Kort efter blev han samlet op af en bil, der kørte fra stedet. I bilen var tre mænd, der kort tid efter blev stoppet af politiet. Den efterlyste var ikke i bilen, da den blev stoppet.
De tre mænd i bilen er blevet sigtet for at have hjulpet den 21-årige med at flygte.
Yasin Yahye Ali Hassan er sigtet for besiddelse og salg af en større mængde kokain.
Han var kort inden flugten blevet varetægtsfængslet frem til den 25. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker