Den 39-årige nigerianer, der blev efterlyst af politiet i Folketidende i går, blev anholdt igen tirsdag aften ved syv-tiden.
Og netop artiklen i Folketidende spillede en stor rolle i tilfangetagelsen. Personalet på Hotel Falster havde nemlig lige læst om den efterlyste mand, da han kom ind ad døren til receptionen.
Manden sagde, at han havde fået stjålet sin baggage, og at han gerne ville låne telefonen. Men den telefonsamtale, der fandt sted, var den som personalet havde med politiet, mens de holdt den afrikanske flygtning hen.
Manden blev efter anholdelsen kørt direkte til røntgenundersøgelse på sygehuset. Men de kugler med narko, som røntgenundersøgelsen viste i første omgang, var ikke at finde på den nye røntgen.
Altså må kuglerne have forladt mandens mave på naturlig vis i den periode, hvor han har været på flugt.
- Vi har søgt hele natten rundt om i Nykøbing, hvor han kunne tænkes at være. Vi har også haft narkohunde til at søge. Men vi har altså ikke fundet noget. Det er som at søge efter en nål i en høstak, siger vagtchef ved grænsepolitiet, Peter Damgaard.
De små narkokugler er meget farlige, hvis de indtages, og derfor advarer politiet om, at børn eller andre, der finder dem, kan tage en bid af dem. Kuglerne ligner små hvide Kinderæg-kugler med form som en Rugby-bold.
- Hvis man ser kuglerne ligge et sted, så skal man ikke røre ved dem, men ringe til politiet med det samme, siger Peter Damgaard.
Den afrikanske mand fremstilles i grundlovsforhør onsdag. Politiet håber at have beviser nok imod manden med før- og efter røntgenbillederne, samt det faktum at manden stak af.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker