Efter politiet mandag udsendte et overvågningsbillede med efterlysning af en mand, som slog en buschauffør har manden nu meldt sig selv.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyste mandag gerningsmanden til et overfald på en buschauffør.
En 42-årig mand fra lokalområdet har nu henvendt sig til politiet, og han blev tirsdag afhørt af lokalpolitiet i Nykøbing. Her blev han sigtet for vold mod en person, der er i det offentliges tjeneste. Den 42-årige er imidlertid også afhørt som forurettet, da buschaufføren slog fra sig i forbindelse med episoden og ramte den 42-årige.
Overfaldet skete fredag den 27. juni 2014 klokken 16.12 på Banegårdspladsen i Nykøbing, hvor buschaufføren i bus 736 fik en spytklat og tre knytnæveslag i ansigtet.
- Hele historien startede da bussen tilsyneladende kom lidt for tæt på en gruppe personer, i et kryds ved banegården i Nykøbing. Det fik en mand i forgængergruppen til at spytte ind gennem den åbne siderude til chaufføren.
Chaufføren afregnede spytklatten ved at slå ud og ramme fodgængeren, fortæller Karsten Termansen fra lokalpolitiet i Nykøbing.
Efterfølgende kørte buschaufføren ind på busholdepladsen ved banegården i Nykøbing. Her kom den nu efterlyste fodgænger farende, og fik presset døren til bussen op, og slog chaufføren tre gange med knytnæve.
Det gav et flækket øjenbryn, og chaufføren, der er en 59-årig mand fra lokalområdet, måtte behandles på sygehuset i Nykøbing.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde