Efterlyste danskere i narkosag er anholdt i Marokko
To danskere blev fredag anholdt i Marokko. De er efterlyst af dansk politi i en narkosag.
To danskere, der er efterlyst af dansk politi i en narkosag, er blevet anholdt i Tanger i Marokko, skriver det kinesiske medie Xinhua.
De to mistænkte blev anholdt fredag aften i en lejlighed i den nordmarokkanske by. De blev anholdt sammen med en tredje dansker, der har bistået dem i Marokko, hedder det i en udtalelse fra det lokale politi, skriver Xinhua.
En stor sum penge og cannabis blev beslaglagt i forbindelse med anholdelserne.
De to danskere ventes udleveret til Danmark. Politiet undersøger nu, i hvilket omfang den tredje har gjort sig skyldig i noget kriminelt.
Udenrigsministeriet bekræfter i en mail til TV2, at man kender til anholdelserne.
- Den danske ambassade i Rabat (Marokkos hovedstad, red.) vil yde sædvanlig konsulær bistand, skriver ministeriet i en mail til TV 2.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde