Niecen til den forsvundne Mona Lise Nielsen fra Sakskøbing har svært ved at forholde sig til de nye oplysninger om, at en forretningsdrivende i Sakskøbing mener, at hun har haft besøg af Mona Lise Nielsen i sin butik flere gange efter, at hun forsvandt den 24. oktober.
- Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal sige til det. Det virker lidt langt ude, men man skal da aldrig sige aldrig. Men hun har nu aldrig gået med hat, siger Lene Schilling.
Hendes reaktion kommer efter, at Birgit Herbst fra Herbst Textil i Sakskøbing i dag fortæller til folketidende.dk, at hun flere gange både før og efter Mona Lise Nielsens forsvinden har haft besøg i sin butik af en kvinde, som hun senere har fundet ud af må være den forsvundne 61-årige.
- Hun har været inde i min butik fire gange for at kigge på en hat. Den 15. eller 16., den 23., den 25. og den 30. oktober. Hver gang sluttede hun dog af med at sige, at hun ikke havde nogen penge på sig, og at hun lige skulle hente nogle, fortæller Birgit Herbst.
Det sidste passer udmærket med, at Mona Lise Nielsen ifølge hendes pårørende ikke havde sin pengepung med sig, da hun forlod sit hjem på´Saxenhøj.
- Jeg bliver "tosset", hvis hun går rundt i live et sted, for hun må jo efterhånden have fundet ud af, at vi leder efter hende. Men det kunne da være rart, hvis det var hende. Vi vil jo gerne snart have vished for, hvad der er blevet af hende, siger Lene Schilling.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker