Efterskoleelever kæntret i Præstø Fjord
Stor redningsaktion efter 15 elever og lærere, der faldt i vandet fra en båd i Præstø Fjord.
Der er en stor redningsaktion i gang i Præstø Fjord.
13 elever og to lærere fra Lundby Efterskole er kæntret i en båd, oplyser Sydsjællands Politi.
- Indtil videre er 12 personer reddet op af vandet. Der mangler stadig tre personer. Det er endnu uvist, om de tre personer stadig er i vandet, eller om de er svømmet i land, siger vagtchefen.
Derfor er politiet i færd med at undersøge kyststrækningen. To af de reddede personer er på vej til Rigshospitalet efter opholdet i vandet, men deres nærmere tilstand kender politiet endnu ikke.
Politiet modtog alarmen klokken 12.43. Kæntringen skete cirka halvanden kilometer ude i fjorden.
- Lige nu er al fokus på at få alle op af vandet, siger presseofficer Kenneth Nielsen i Søværnets Operative Kommando.
Søværnet har indsat fire helikoptere. Redningsstationen i Klintholm og brandberedskabet i Præstø samt politiet deltager i redningsaktionen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker